Læringscirklerne er tænkt som kollegialt og praksisnært kompetenceudviklingsforløb
Hver læringscirkel består af en gruppe på 5 undervisere + en facilitator, der indgår i et 8-ugers, aktionsbaseret læringsforløb, bestående af selvstudie af én digital ressourcesamling, synkront fremmøde og afprøvning i egen praksis.
Læringscirklernes sammensættes lokalt eller på tværs af de deltagende institutioner ud fra interesse/uddannelsesområde.
Dette er et digital ressource om digital kompetenceudvikling gennem læringscirkler
Læringscirkler som format til kompetenceudvikling
Læringsudbyttet af at deltage i en læringscirkel:
- Faglig opdatering ift. digitale felter i eget fag/egen uddannelses-, professions- eller praksisområde
- Fagdidaktisk kompetenceløft gennem eksperimenter med at udvikle nye undervisningsdesigns
- Teknologisk/didaktisk kompetenceløft gennem afprøvning af nye digitalt støttede undervisnings- og læringsformer i praksis
- Etablering eller styrkelse af kollegiale netværk på egen og andre institutioner
- Erfaring med aktionslæring som redskab i egen fortsatte kompetenceudvikling
Læringscirklerne
Læringscirklerne faciliteres for at opnå det største udbytte for alle deltagere. Facilitatoren er en pædagogisk it–konsulent, som er særligt uddannet i konceptet.
Der er udarbejdet en agenda til hver af de 8 møder i læringscirklerne.
Underviserne arbejder med enten et individuelt eller et fælles mål. Det er vigtigt, at målet er overkommeligt i forhold til perioden, som læringscirklen er berammet til.
Der må forventes at være et individuelt arbejde mellem mødegangene, hvor hver deltager arbejder med indholdselementer fra ressourcesamlingen.
Læringscirklerne kan afholdes både ved fysisk eller virtuelt fremmøde. Dette besluttes ved første møde gang, hvor der opfordres til at man mødes fysisk (hvis man har lokale Læringscirkler).
GUIDES
Guides til Læringscirkelmøderne
Herunder kan du hente vejledning til afvikling af læringscirkler
Drejebog
Drejebog til facilitatorer for læringscirkler
Drejebogen har fokus på evt. udfordringer ved afvikling af læringscirklerne og kommer med forslag til handlemuligheder. Drejebogen indeholder ligeledes forslag til mails, som facilitator kan sende til deltagerne i læringscirklerne, som følger for de 8 mødegange i kompetenceforløbet.
Slides til mødegangene
Forslag til slides til de 8 mødegange
facilitatoruddannelsen
Om facilitatoruddannelsen
Facilitatorerne i projektet har gennemført en facilitatoruddannelse, som er nærmer beskrevet i følgende kursusbeskrivelse. Kursusbeskrivelsen kan frit benyttes til udbud af egen facilitatoruddannelse.
Den digitale læringsressource Læringscirkler som format til kompetenceudvikling kan desuden bruges i uddannelsen af facilitatorer, da den bl.a. sætter fokus på metoder og redskaber til facilitering af læringscirkler.
For mere information om facilitatoruddannelsen, kontakt projektleder for projektet eller din lokale kontaktperson på din institution